Tøjdyr med ekstra historie

juni 16, 2020

Børn, der kommer som pårørende på Hospice Vangen, får lov til at vælge et lille hjemmelavet tøjdyr eller en bamse fra Trygfonden. Det kan være, en af barnets forældre er syg,  eller det kan være en anden voksen, som de er knyttet til.

Det er nogle af vores frivillige, der strikker eller hækler tøjdyrene, men nu har vi også fået en ny leverandør.

En af sygeplejerskers søster Ulla er pædagog på et bosted. Nu er hun sammen med Trine gået i gang med at producere små tøjdyr til børn på hospice. Samtidig med at Ulla og Trine får meget god tid til at gå med at hækle sammen, modtager vi nu de sødeste dyr til glæde for børn, som står i en svær tid, hvor de skal miste.