Image
Cantarella-koret underholder ved et åbent hus-arrangement.

Aktiviteter.

"En nytårsaften på Hospice Vangen".

”Skål, og godt nytår”, lyder det henover det festpyntede spisebord i opholdsstuen. Her er ikke færre end 12 patienter med pårørende samlet for at fejre nytårets komme, og der en rigtig god stemning omkring bordet.

Vi, Ninna og Benny, er frivillige og er mødt ind nogle timer tidligere. Det er 4. år i træk vi har vagten nytårsaften, så vi ved så nogenlunde hvordan vi vil gribe det praktiske med borddækning og pyntning af bordet og opholdsstuen an. Vi kender menuen i forvejen efter en snak med Hanne i køkkenet nogle dage tidligere. I år er det en tapas-menu med 8 lækre retter, arrangeret enkeltvis i små skåle, men af Corona-hensyn er det ikke en tag selv-buffet, alt skal serveres. Med stor hjælp fra personalet, hvoraf flere også er nytårsaftens-gengangere, får vi stille og roligt hele arrangementet kørt i stilling.

Kl 18 er der champagne og chips i tv-stuen i selskab med Majestæten, og imens får vi det sidste på plads i køkkenet. Forretten anrettes på tallerkenerne, og så er det tid at tage imod de første gæster, som sætter sig til bord og tilbydes drikkevarer efter eget ønske. De sidste 5 gæster ankommer ca 15 minutter senere, så retterne fra tapas-buffeten er i modtakt fra start, men det får vi til at fungere. Stemningen er i top fra starten, ”Har du lyst til noget pulled and?”, spørger jeg patient O, ”Nej tak, den må godt flyve videre”, svarer han.

Der er en ganske særlig og intens stemning omkring bordet. Der skåles og der lyttes og der samtales, både med glade og med mere alvorlige stemmer. For bordenden knuges der hænder og en tåre triller ned af en datters kind. ”Har du dem ikke større?”, siger patient O samtidigt et andet sted ved bordet, da jeg serverer aftenens dessert, og fortsætter så sin samtale med en af de øvrige gæster ”Det sidder i knoglerne, så det er bare et spørgsmål om tid”. Ja, livet skal pludseligt tages meget alvorligt, men alligevel har patienter og pårørende overskud til masser af smil og komplimenter omkring den meget lækre menu. ”Jeg har aldrig haft råd til at spise på så fin en restaurant”, siger patient B med et stort smil, og det berører os meget. Efter knapt et par timer tynder det ud i gæsterne, men ingen af dem forlader opholdsstuen uden et rosende ord til personalet og os frivillige, for maden og for hele arrangementet omkring middagen.

”Nu er jeg træt og skal hen på min stue og hvile” siger patient H, ”men måske får jeg kræfter til at komme igen lidt før kl 24, -men så bliver det i nattøj!”, siger hun. ”Det er fint”, svarer jeg ”så laver vi det om til et pyjamas-party”. Alle griner, også selvom vi godt ved, at for nogle af os nærmer livets store fest sig sin afslutning.

Da alle gæsterne er gået, forestår der en større oprydning og opvask, og alt skal stilles på plads, parat til en ny dag. På vej hjem i bilen sænker der sig en ydmyg stilhed ovenpå aftenens intense oplevelse, vi er trætte og tilfredse -og vi er dybt taknemmelige for livet.

Godt nytår.

Ninna & Benny

31/12-21.

Image
Image
Image
Image
Image
Image
Image
Image
Image
Image