Image
 

Hvordan bliver jeg frivillig?

 
 
 
 

Det er dejligt nemt at rekruttere nye frivillige, -de henvender sig nemlig selv! Vi har ikke behov for at annoncere, men har tværtimod interesserede skrevet op på venteliste.

Hvis man har lyst og kræfter til at blive frivillig på Hospice Vangen kan man henvende sig til frivilligkoordinatoren pr. mail eller telefonisk og eventuelt få tilsendt et ansøgningsskema og evt. komme på ventelisten.

Når der er behov for at optage nye frivillige, afholdes der informationsmøde for interesserede fra ventelisten, og der afholdes efterfølgende individuelle samtaler med udvalgte ansøgere, hvor forventninger afstemmes.

Nye frivillige gennemgår et introduktionsforløb, som bl.a. indebærer ½  dags introduktionskursus efterfulgt af en følordning, hvor en ny frivillig er sammen med erfarne frivillige som vært ved måltider i minimum 6 "vagter". Nye frivillige får yderligere tildelt en mentor blandt de erfarne frivillige, som vejleder i de første måneder.

Det lyder næsten som et ansættelsesforløb, men vi synes det er vigtigt at klæde den frivillige godt på til opgaven og give vedkommende mulighed for at mærke efter, om det er det rigtige sted at lægge sin tid og indsats.

Vi modtager gerne henvendelser fra unge/yngre mennesker, –og vil gerne have flere mandlige frivillige.

Kunne du tænke dig at blive frivillig på Hospice Vangen, er du velkommen til at udfylde og fremsende ansøgningsskemaet eller henvende dig til:

Dorthe Amalie Howard, koordinator for det frivillige arbejde

kamillus@hospice-aalborg.dk

Telefon 40 33 27 36