Afskeden på Hospice
Når døden er indtrådt har I mulighed for at være omkring den afdøde på Hospice.
Hvis I ønsker at være med til at gøre den afdøde i stand, så er der mulighed for dette.
Efter aftale med jer som pårørende placerer vi et blad med den afdødes navn på vores mindetavle centralt i vores hus. Her bliver der ligeledes tændt lys.
Udsyngning
Er en lille ceremoni, hvor de efterladte afslutter tiden her og takker deres kære ved at synge en sang, læse et vers, bede en bøn eller andet, evt. med deltagelse af personale og hjælp fra en bedemand.
Pårørendeaften og mindehøjtidelighed
I vil blive inviteret til pårørende aften for efterladte, hvor I sammen med andre efterladte får viden om sorg.
To gange om året inviterer vi desuden til mindehøjtidelighed i lokalerne ved Nr. Uttrup Kirke. Dette foregår i marts og september måned.
I marts inviteres pårørende som har mistet i perioden august til januar, og i september inviteres de som har mistet i perioden februar til juli.